Værd at vide om tommelfinger-skader
"Skitommel"

Blandt de hyppigste skiskader er tommelfinger-skaderne. Disse
skader udgør ca. 30% af de samlede tilfælde og skal ses på med alvorlige øjne. Den rette diagnose og behandling er nemlig afgørende for en velfungerende tommel fremover.

Skadessituationer
Skaden kan ske i forskellige situationer, hvor tommelfingeren brækkes i retning bort fra de andre fingre. Her kan konsekvensen i værste fald blive en overrivning af det indre sideledbånd i tommelfingerens grundled.
Årsagen kan være sammenstød (kollision) med en anden skiløber, eller hvis man falder direkte på tommelfingeren. Meget tyder også på, at fald med skistaven i hånden kan forårsage denne skade af tommelen.


Kilde: "Idrætsskader og idrætstræning"
af L. Peterson og P. Renström.

Øverst: fald med en skistav i hånden kan medføre overrivning af det indvendige sideledbånd på tommelfingerens grundled.
Nederst: overrivning af det indvendige sideledbånd i tommelfingerens grundled. Pincetgrebet vises her med en mønt.

Symptomer
Symptomerne for en skade på tommelfingerens indre sideledbånd ved grundleddet er, som følger:

1) Smerte og ømhed ved tryk over grundleddets inderside.
2) Smerter ved bevægelse af tommelens grundled.
3) Man føler, at grundleddet ikke er stabilt (dvs. løshed), når
    tommelfingeren føres udad fra hånden.

Søg altid læge og få en undersøgelse af skadens omfang !

Lægen kan vurdere skaden, m.h.t. om der er sket en overrivning af ledbåndet, ved at sammenligne den skadede tommels stabilitet med den raske tommelfinger. Supplerende kan man tage røntgen- billeder for at afklare knoglebrud, eller om der skulle være sket en afrivning af et knoglestykke.
En tommelfinger, som vurderes instabil (løshed), bør behandles med operation.

Hvis ledbåndet er revet over, er der ingen sikkerhed for, at det vokser korrekt sammen ved gipsning alene !
Der er utrolig gode resultater ved operation af det overrevne ledbånd, og man er ofte klar til at vende tilbage til skiløb eller job ca. 6 uger efter indgrebet.
Det samme gælder det delvist overrevne ledbånd, hvis der er tegn på instabilitet (løshed).
Tilskadekomne skiløbere, som ikke bliver opereret, har stor risiko for kronisk instabilitet i leddet (vedvarende løshed), tilbagevendende smerter, slidgigt og svaghed i det såkaldte pincetgreb.
Pincetgreb = Grebet, hvor tommel- og pegefinger griber om en
                  genstand, eksempelvis en mønt, kuglepen m.v.

Tilsidst skal det nævnes, at hvis ledbåndet er delvist revet over, men tommelfingerens grundled er stabilt (uden løshed), kan det klares fint med gipsning alene i 6 uger.

Skader, som ikke er vurderet og behandlet korrekt, har gode resu ltater for opereation senere.



< font size="1" face="Verdana">Kilder: "Skier's thumb injury - Whistler experience. Can J Plast Surg 1995".
           Medline.
           "Idrætsskader og idrætstræning" af L. Peterson og P. Renström.

Tilbage