Hurtigt voksende vintersport
Snowboard fortsætter med at stige fænomenalt i popularitet og har uden tvivl været den hurtigst voksende vintersport de sidste par år. Amerikanske undersøgelser viser en fir-dobling af snowboardere siden 1995. Dette har medført en frygt for en stigning af snowboard- og skiskader, eftersom både skiløbere og snowboardere har et stort pladsbehov på pisterne. Især skiløberne har udtrykt bekymring vedrørende det stigende antal af snowboardere, da denne sportsgren ofte er betragtet som vild og farlig udført af ubetænksomme, unge mennesker.

Profil af en tilskadekommen snowboarder
Den typiske profil af en skadet snowboarder, er en ung, uerfaren fyr uden nogen skimæssig baggrund, som ikke har fået nogen form for professionel instruktion i brug af snowboard.

  Forbud på pisterne
På verdensplan reagerede mange skisportssteder ved at forbyde snowboardere på deres pister. Idag er det dog hovedsageligt kun nogle amerikanske skisportssteder, som stadigvæk håndhæver dette forbud.
En mere opfindsom og hensigtsmæssig måde at løse ovenstående problem på, har været udviklingen af specifikke snowboard-parker. Snowboardere kan her udøve deres hop og teknikker uden at komme direkte i konflikt med skiløbere.

Flere skader blandt snow-
bordere end hos skiløbere.

Flere undersøgelser viser, at der er en lettere forhøjet risiko for skader på snowboard i forhold til alpin skiløb.
Ud af 1000 dage på snowboard er risikoen ca. 3-5 skader. For alpin skiløb er risikoen ca. 2-3 skader for 1000 dage på ski.
Iøvrigt er snowboardere dobbelt så hyppigt udsat for knoglebrud som skiløbere

 

 

 

 

 

Tilbage

  Forskel i skadesraten kan måske forklares
Der er en del forskelle mellem snowboardere og skiløbere, som et stykke af vejen kan forklare forskellen i skadesraten. Først og fremmest er mange snowboardere skiløbere, som er på udkig efter nye udfordringer. En skiløber bliver grebet af tanke, lejer et snowboard og "opsamler" løbende sin egen teknik uden at søge instruktion. I forhold til skiløb, er det ikke så svært (selvom det er udmattende) at leje et snowboard og så sammensætte nogle sving uden professionel undervisning.
Det er en risikabel måde at begynde sporten på, for der er ingen tvivl om, at instruktion er med til at nedsætte risikoen for skader samt at forebygge udviklingen af dårlige vaner, der ofte er svære at rette senere.

For det andet er mange snowboardere ikke ud af "ski-familier" og har derfor ikke altid den opmærksomhed og erfaring for bjerglandskabernes snemasser. Dette gælder specielt off-piste, som har krævet dødsofre gang efter gang samt alvorlige ulykker og skader. Ofte har laviner været involveret.

Opmærksom ved off-piste

* Sørg for at du ved, hvad du foretager dig (eller tag en guide med, som har erfaring og kender området).

* Tag ALDRIG alene afsted (selv få uskyldige meter fra den preparerede piste kan være farligt).

* Medbring det rigtige udstyr og check lavine-meldinger og vejrudsigt for området !