Team SkiFys' profil
 
 
 
 
Anders Winther Christensen, uddannet 1999 fra Esbjerg.


Hej jeg hedder Anders Winther, er 30 år og fra Tarm i Vestjylland.
Jeg er klar til min 3. sæson i Val d?Isere for Team SkiFys og vil være at
finde på klinikken fra uge 53 til uge 3.
Derefter er jeg desværre nødt til at vende tilbage til mit faste job i
Skødstrup ved Århus.

Jeg er uddannet fysioterapeut fra Esbjerg på snart 6. år, og jeg har en
bred erfaring inden for ryg, ski, sportsskader m.m.
Håber 4 gode uger med masser af god sne.


 
 
[Billede kommer senere]
 


Lars Bo Bastrup, 25 år og uddannet i Holstebro januar 2005.

Jeg er en ?ung? gut der kan lide at være aktiv og møde nye
udfordringer. Om sommeren nyder jeg i min fritid at kite-surfe og stå
på wakeboard, så jeg har taget snowboard til mig, som en naturlig
ting. Jeg har været af sted på skitur siden barnsben og ser frem til et
gensyn med Alpe d`Huez den kommende sæson som SkiFys.

Min nuværende erfaring har jeg primær gennem et sommervikariat i
Norge, samt som fysioterapeut for Team Tvis Holstebro Herre i
håndbold.

Mine forventninger til den kommende sæson er, at jeg fagligt skal få
hænderne fulde, men også personligt at få en på opleveren, som gør
at jeg kan se tilbage på den forgangene sæson, med et smil.
 

 
 
Tom Wedele Petersen, ejer af Team SkiFys, 34 år og uddannet
1995 fra København.

Jeg var i sin tid med i etableringen af Team SkiFys, og vi har nu vores
7. sæson i Alperne. Der var et behov for fysioterapi blandt
skandinaviske og britiske skigæster, der ikke blev dækket? de havde
ikke muligheden for at søge professionel fysioterapeutisk vejledning
på et forståeligt sprogligt niveau. Og det er lykkedes Team SkiFys at
tilgodese mange af disse mennesker med vores projekt.
Til daglig er jeg klinikleder på Rigshospitalet, men tilbringer naturligvis
masser af timer med arbejde i Team SkiFys, som for mig er et
udfordrende og meningsfyldt projekt.

Jeg er bosat på Vesterbro i København, men er oprindelig fra Møn.  
Min vision er at skabe en fornuftig forretning med beskæftigelse for interesserede og motiverede fysioterapeuter i et spændende miljø,
for på den måde at forebygge de skader som folk i mangel på tilbud af
sundhed og velvære i Alperne måtte få.
 
 
 
Lotte E. Olsen, 29 år. Uddannet i København april 2004.

Jeg har hovedsageligt arbejdet med genoptræning og vedligeholdelses-
træning af pensionister siden jeg blev færdiguddannet.
Jeg var første gang på alpin ski, da jeg var 20 år og har siden bl.a.
været i Val d´Isere med Oure så ca. 15 uger på alpin ski i alt.
Derudover er jeg bl.a. ivrig løber, sportsklatrer,
bjergbestiger-wanna-be, ja jeg elsker at være i bjergene.

Ugerne i Val D forventer jeg vil blive springfyldt med liv og udfordringer,
mest af alt pga. alle de søde og sjove mennesker, jeg forventer
at møde på min vej men også pga. de fys-faglige udfordringer i
form af knæundersøgelser, massage, vejledning mv.
Og endelig i sneen, hvor jeg skal blive knald-hamrende-fabelagtig
til at stå off-piste.

Håber vi ses i Val d´Isere uge 51 til uge 5 i sneen, ved briksen eller
på Petit Danois!
 
 
  Per Garben 29 år. Uddannet april 2004 i København.

Jeg er født og opvokset i København, hvor jeg stadig er bosidende
og nok
aldrig helt kommer væk fra. Jeg arbejder med forebyggende
fysioterapi i forskellige virksomheder. I min fritid spiller jeg håndbold i
IF Stadion, hvor jeg ligeledes er tilknyttet som fysioterapeut.
Fagligt ligger min interesse indenfor sportsrelateret fysioterapi.
Jeg har været på skiferie 7
gange indenfor de sidste 10 år i henholdsvis Østrig, Bulgarien og
Frankrig.

Mine forventninger til sæsonen er fysioterapeutisk erfaring, godt skiløb
og nogle gode oplevelser med gæster og medarbejdere.
Jeg er med Team Skifys i Val d?Isere fra uge 2 til og med uge 12 i 2005.

 
 
 


Dorthe Machon, 30 år, uddannet 2000
fra Odense Ergo & fysioterapeutskole i Odense.


Dorthe Machon, 31 år, uddannet 2000 fra Odense Ergo &
fysioterapeutskole i Odense.
Jeg er bosat i København, men er født og opvokset i Haderslev.
Jeg har været med i Team SkiFys i 4 år, hvor jeg har været
klinikansvarlig i Alpe d´Huez. Dog blev sidste sæson afbrudt af at
en lille Team SkiFys baby ? Freja Ninja, kom til verden.
Nu er den lille familie dog klar til at drage mod de franske alper.
I år vil jeg være at finde i Val d´Isere

Har i mange år arbejdet bredt inden for fysioterapifaget, men senest
arbejdet på klinik i København, holdt div. foredrag samt undervist i div.
hold i motionscenter. Min store interesse ligger indenfor  sport og
idrætsskader samt undervisning - og selvfølgelig ski og snowboard.

Min skikarriere startede for 6 år siden og endte efter første skiferie
med et ødelagt korsbånd. Men jeg ville af sted igen, så efter et nyt
korsbånd og masser af træning, tog jeg atter tyren ved hornene.
Nu er jeg blevet snowboarder og har ingen problemer med kn æene.
Forvilder mig dog stadig af og til op på ski? 

Jeg har store forventninger til den kommende sæson og håber på at,
det går op for endnu flere, at et besøg på en af vores Team SkiFys
klinikker kan gøre skiferien endnu bedre og gi mere kvalitet i skiløbet ?
lidt forkælelse skader jo heller ikke!

 

 
 
Jens Hauge Rasmussen, ejer af Team SkiFys, 30 år og uddannet
2001 fra Esbjerg.

Jeg var ansat i Team SkiFys i sæsonen 2001-2002, hvor jeg var i
Val d?Isere hele perioden. Jeg gik ind i ledelsen i Team SkiFys
herefter og vil for 4. sæson igen primært være at finde i Val d?Isere.
Jeg er sportsfreak og aktivitetsmenneske til fingerspidserne og
har stor interesse i at arbejde med sportsrelaterede projekter.

Ved siden af Team SkiFys arbejder jeg med forebyggende fysioterapi
på virksomheder i Falck Healthcare og har ligeledes arbejdet på
klinik i Ribe.
Privat er basen i Kbh Ø efter ellers mange år i Esbjerg, og her fyldes
tiden ud med arbejde, lidt fodbold, golf?. og skiløb i vintersæsonen.

Min vision med Team SkiFys er at levere et fagligt højt serviceniveau
til de skigæster, der kommer til vore klinikker og på den måde gøre fysioterapi generelt og Team SkiFys i særdeleshed til en nat urlig del
af en skiferie i de franske alper og de norske fjelde.
 
 
 

Pernille Knudsen, 30 år. Uddannet fra Københavnerskolen 2002, 
og var både før og efter fysioterapistudiet et smut på idrætsstudiet 
hvilket har gjort mig til Cand. Scient. i idræt.

Første sæson med Team SkiFys i vinteren 2003 brugte jeg i hhv.
Alpe d?Huez og Val d?Isere. Siden hjemkomsten fra Frankrig har
jeg været fast ansat i Fysiocenter Roskil de.
Vinteren 2004 arbejdede jeg på de den nystartede klinik i Hafjell
i Norge, og skal igen i år, med tophuen spændt på hovedet og mæt i
myseost, piske ned at Hafjeldet.

Udover ski er jeg bidt af en gal disc, og bruger derfor en del tid på
at spille ultimate frisbee?.og arbejder kraftigt på at kombinere de to idrætsgrene
J
 

 
 
Jens-Peter Hedelund, jeg er 30 år og opvokset i Odense.

Jeg blev uddannet i 2003 i København og har siden arbejdet med bl.a.
voksne handicappede. Jeg har senest været på klinik i Værløse,
hvor jeg har arbejdet meget manuelt og sidste sæson var jeg en tur
på Hafjell med Team SkiFys i en kortere periode.

Jeg er et aktivt menneske. Jeg træner fitness, spiller fodbold
(gammel OB-fan) og løber. Jeg har over årene haft 8-9 uger på ski,
så der er lidt at arbejde med der også...

Jeg er i Alpe d?Huez fra klinikken åbner medio december til og med
uge 6, hvor jeg påbegynder ny stilling i Odense.

Jeg forventer at få en god opl evelse og at mit arbejde med
ski-relaterede problematikker giver mig yderligere erfaring på det
manuelle område.
 

 
 
Charlotte Leck Andersen, 26 år. Uddannet på Fysioterapeutskolen i
KBH i 2004.

Min erfaring som fysioterapeut er selvfølgelig sparsom, men som
nyuddannet blev jeg ansat på et genoptræningscenter på
Frederiksberg i 5 måneder og ved vikariatets afslutning, fik jeg job i
CityFys. Her fungerer jeg som selvstændig konsulent i fysioterapi for
en virksomhed. Derudover har jeg i den sidste tid arbejdet privat hos
en familie hvor jeg har trænet 2 tvillinger på 4 år med diagnosen CP.

Jeg har rejst utrolig meget verden over, men har kun været på 5
skiferier i Norge og Sverige, så mine forventninger til Frankrig er
selvfølgelig store. Min interesse er dog ikke proportional med antallet
af skiferier, da jeg altid søger nye udfordriner med kæmpe stor
interesse. Jeg tilpasser mig altid nye forhold, så derfor ved jeg,
at vi får et super team af fysioterapeuter, som med åbne arme byder
folk velkommen i vores klinik. Det er i hver fald min målsætning med
opholdet i Frankrig. Jeg har valgt at
være hele ski-sæsonen Alpe d?Huez for at få mest ud af oplevelsen i
Team SkiFys og for at engagere mig 100 procent i jobbet.
 
 
 
Niels Ole Knakkergaard. Uddannet i 2002 i Kbh.

Oprindelig Thybo, men bor nu i Kbh. på 8. år. Har efter uddannelse
arbejdet for Falck HealthCare, hvor jeg er fast behandler på 8
virksomheder i og omkring Kbh. Min interesse ligger indenfor manuel
fysioterapi, altså hvor jeg har hænderne på patienterne.

Jeg er bidt af en gal skiløber. Var således på skilinie på Oure i ´96 og
har nu over 20 ugers erfaring. Jeg glæder mig enormt til at få lagt en
masse uger oven i det, så jeg kan give mine skigale kammerater
baghjul. Jeg har tidligere dyrket alle typer idræt, både som aktiv og
træner, men holder mig nu primært til løb, cykling og styrketræning.

Jeg forventer at komme til at arbejde rigtigt hårdt, både i klinikken og
på pisterne i Alpe d´Huez. Jeg ser frem til at komme til at arbejde et
sted, hvor jeg vil blive presset ifht. akut skades vurdering og
behandling samt den behagelige afveksling med lidt pleje af ømme
ben, rygge og skuldre og social omgang med gæster og kolleger.

Go´ sne. Vi ses på bjerget.
 
 
 
Mette Vogelius 29 år. Nyudsprunget fysioterapeut fra København
januar 2005.

Har erfaring med faget gennem 7 mdr. hos CityFys, 1 år hos
Brønshøjs 1. divisions herre fodboldhold samt 3 år i specialbutik for
løbere, hvor jeg har laver løbestilsanalyser og vejledt omkring træning
og skader.

Ser nu frem til 2 mdr. i Val D, med en masse fysioterapeutiske
udfordringer samt at ryste ballerne i det muntre byliv.

Mit mål mht skiløb er at gå fra avanceret nybegynder til halv- eller
måske helproff.!!!

Ellers er jeg en frisk og charmerende pige med god humor.
 
 
 
Peter Willén, 27 år, Vesterbro.

Jeg er uddannet fysioterapeut fra København 2004.
Jeg har indtil nu erfaring indenfor sportsområdet som fysioterapeut
for et fodboldhold, jeg var med Team SkiFys i Val d?Isere i sidste
halvdel af forrige sæson, har siden været på klinik samt i vikariat på
Riget.

Jeg har tilbragt 2 sæsoner som ?skibums?, én i Val Thorens, Frankrig
og én i Utah, USA, hvor jeg primært har kørt snowboard.

Jeg har stået på ski siden, jeg var 4 år, men er så skiftet til snowboard
for en del år siden, hvilket jeg holder i hævd.

Jeg er at finde i Val d?Isere i den absolutte opstart i midten af
december til jul, hvor der gerne skulle være basis for en oplevelse af
faglig og boar d-mæssig karaktér.
 

 
 


Mads Jessen, 23 år, uddannet i januar 2005 i København.

Bor i Brønshøj, opvokset i Jyllinge. Har masser af krudt bagi og et smil
på munden. Dyrker styrketræning og spinning, derudover spiller jeg
golf. Da jeg ikke længere kan spille håndbold mere, er interessen for
skiløb blusset kraftigt op!

Glæder mig til otte uger i Val d?Isere, hvor jeg må lære at køre lidt park,
det er i hvert fald planen for disse uger.
Af skierfaring har jeg vel været af sted en 8 gange, næsten hver gang i
Frankrig.

Derudover glæder jeg mig meget til at komme ned og møde en masse
nye mennesker og måske få poleret det franske sprog lidt af.
Ydermere komme ned og lære fra de "garvede" fysioterapeuter og få
lidt erfaring. Af interesse rent fysioterapeutisk er ryg, skulder og knæ
de foretrukne områder Har endnu ikke nået at være bums, så disse
otte uger i sneen, kan vel kaldes for "luksusbums med en del fagligt
indhold? - så det kan vel ikke være meget bedre.
Jeg ser frem til en hård, men sjov tur til Val d´Isère, og håber på at få
en masse knaldgodt skiløb, samt en masse arbejde.

Jeg er i Val d fra uge 6 - 14 og ser meget frem til dette.
 

 
 
Lars Damkjær uddannet fysioterapeut 1990
på Odense Fysioterapeutskole
.

Udover mit engagement i Team SkiFys, er jeg ansat som projekt-
fysioterapeut
på Rigshospitalet. Mine interesser i fysioterapi er udover idræts-
fysioterapi også forskning, udvikling og undervisning.
Jeg har stået på ski i ca. 20 uger. Jeg er udpræget familieskiløber. Jeg
står helst i Norden, fordi det giver de bedste muligheder for mine børn,
der er 8 og 11 år.

Jeg ser frem til meget skiløb på Hafjell i år. Allerede 8 dec skal jeg og
mine børn 4 dage til Hafjell med Hareskoven skiklub.

Jeg ser frem til en meget spændende sæson på Hafjell hvor vi åbner
klinikken 27 dec.
 
 
 
Karin L. Kappel, 28 år, Odense Skolen, uddannet 2003


Godt humør, aktiv og eventyrlysten
Det bliver fantastisk at mærke sneen under skiene, den klare friske
luft og stemningen i den kommende sæson i Alpe d´Huez.

Har gennem det sidste 1½ år arbejdet som fysioterapeut på et genoptræningssygehus, hvilket er forrygende ? men søger nu for en
periode nye udfordringer.

Det bliver spændende at arbejde med akut og forebyggende skades
behandling og vejlede en hel anden målgruppe med et højt og aktivt funktionsniveau.

Har været på årlig skiferie gennem ca. 10 år ? men har ikke haft
mulighed for at komme af sted de sidste 2 år ? så det bliver fantastisk
med et par måneder på ski.

Ellers slår jeg mine krumspring i gymnastikverdenen og underviser i
holdtræning på fys. klinik.

Ser frem til at udvikle mig både inden for fysioterapeutiske felt og
skiløbet.

Glæder mig big time til Alpe-livet og til at møde jer skigæster.
 
 
 
Mikkel Sønderby Mysager Knudsen, 26 år

Jeg er opvokset på landet i nærheden af en lille by udenfor Aalborg.
Jeg blev færdig som fys i april 2004 i Aalborg og har i perioden efter
haft arbejde på klinik, som vikar. Jeg er vild med naturen og glæder
mig som et lille barn til at komme
til Norge og se hvordan en vinter
skal se ud, hvorfor det nok er mig der vil gå rundt med et smil på
læben hele tiden.


Det hele startede med, at man blev hevet med til Norge som lille og
smidt på langrend og derefter har den eneste ferie, som jeg syntes er
i orden at tage på, været vinterferie. Langrend er blevet skiftet ud
med slalom og skiferierne er efterhånden ved at være blevet til et par
stykker. I al den tid jeg kan huske har jeg dyrket sport og har de
sidste 21 år spillet badminton, hvor jeg har spillet i jyllandsserie.
Dette er jeg godt nok droslet ned med og løber og styrketræner for
tiden.


Jeg regner med at opleve en masse, hvilket jeg uden tvivl også kommer
til da jeg skal være deroppe i hele perioden, men også at gøre mig en
masse erfaringer, som jeg kan drage nytte af i min videre gøren og
væren.
 
 

 

 
Gun Arrias, 29 år, uddannet på Odense Fysioterapeutskole 2001.

Mødet med glade skigæster, blå himmel, ny sne - OG samtidig, at kunne
være med til at gøre en forskel når det kommer til ømme lår - Dette er for
mig en fantastisk oplevelse.. Denne oplevelse har jeg fundet i Alpe d`Huez
i arbejdet for Team Ski Fys gennem de 2 sidste sæssoner.

Til dagligt arbejder jeg på Rigshospitalet. Underviser i Hjerte-Rehabilitering, Fødselsforberedelse samt i Rygtræning i Fitness dk, Frederiksberg.
Har dyrket en del Adventure Race, senest denne sommer på Grønland,
elsker løb, både med og uden ski...Men off pist..... det er nok dèt der gir
det største grin

 
 

 
 
Jannie Høeg Andersen, 25 år, CVSU-Fyn,
Fysioterapeutuddannelsen jan. 2005

Den friske luft, alpe atmosfæren og selvfølgelig skiløbet trækker i mig!!

Jeg har stået på ski siden jeg var 10 år gammel og var af sted som
skiguide hele sæsonen 2001/2002. Specielt Alpe d? huez faldt jeg for i
sommer, hvor jeg var så heldig at kunne kombinere arbejde under tour d? france, med vandring og cykling i bjergene.

Jeg er bosat i Odense, men født og opvokset i Sønderjylland. Idræt har
altid haft min store interesse både som aktiv udøver og underviser.
Sideløbende med studiet har jeg undervist både syge og raske grupper i effekttræning samt fungeret som spinningsinstruktør.

Jeg vil være at finde i Alpe d? huez fra uge 7 og forventer at få en stor
oplevelse såvel fagligt som på pisterne. Jeg glæder mig meget til at
komme i gang med det fysioterapeutiske arbejde. Hvad enten det er akut skadesbehandling eller behandling af ømme og spændte muskler ser jeg
frem til udfordringen, og håber som skifys at kunne højne skiferiens kvalitet.

 
 
 
Pernille Diemer Hansen, 28 år, Studerende,
afslutter fysioterapeutstudiet januar 2006

Je g er fra København, hvor jeg har boet hele mit liv, og er tilknyttet
studiet
i København.

Jeg bor for tiden i Oslo, hvor jeg læser et halvt år af studiet.

Jeg er vild med skiløb, og har arbejdet 2 sæsoner som skiguide, men
vil nu prøve at kombinere de faglige kundskaber med skiløbet.

Jeg vil være på klinikken i Hafjell fra åbningen til uge 3, og jeg ser frem
til en god og udfordrende måned sammen m ed en masse søde og sjove mennesker.
 

 

 
 
Jeanette Trøstrup, 25 år, uddannet januar 2005 i Århus.

Jeg har godt humør og kan lide nye eventyr!

Jeg bliver færdiguddannet i januar 2005. Herefter glæder jeg mig til
at springe på flyet for at komme ned til sol og sne.

Skiløb har siden jeg var ganske ung haft min store interesse, hvorfor
jeg tilbragte sæsonen 1999/2000 i St. Anton, Østrig. Udover skiløb er
jeg glad for sport og idræt. For tiden udlever jeg dette mest gennem
løb i AGF- atletik.

Sideløbende med studiet har jeg fået erfaring med faget.
Jeg arbejder som fysioterapeut og massør for AGF-atletik, og som
instruktør og massør på Fysioterapeutisk Træningscenter Egå.
Derudover har jeg tilbragt sommerferien 2004 som fysioterapeut på
Skogli Helse- & Rehabiliteringssenter i Norge.

Fra uge 7 2005 vil jeg være at finde i Val d?Isère. Her ser jeg frem til en
skøn sæson blandt søde mennesker ? og håber på jeg kan være med
til at højne kvaliteten af jeres skiferie!

 
 
Til top
 
                       
 Klik her for at se Skifys`profiler gennem årene