Røde bøffer kontra pasta

Myten om at sportsfolket skal have store røde bøffer for at klare de idrætslige strabadser, er en sandhed med modifikationer. Det ved vi nu til dags, hvor vi har et mere indgående kendskab til kroppens energiomsætning.

For blot 25 år siden var der en klar tendens til at kæde fysisk krævende idræts-
præstationer sammen med "tung" kost. Nu ved vi, at kroppens muskulatur arbejder bedst ved en kost-sammensætning, den har let ved at forbrænde, og nøgleordet er kulhydrater.

Hvis kroppens energidepoter er tomme og blodsukkeret er lavt, øges risikoen for skader. Dette skyldes, at din præstationsevne nedsættes både psykisk og fysisk.


Derfor er det af stor betydning for dagens skiløb, at din krop har energi til de mange timer på ski. Den rigtige kost vælger man udfra en vurdering af muskelarbejdet under skiløb, samt at man kender varigheden af skiaktiviteten.

En undersøgelse af alpine skiløbere og betydningen af deres kostindtagelse blev for år tilbage udført i Østrig, hvor muskeleksperten Bengt Saltin deltog. Her sammenlignede man to grupper af skiløbere. Den ene gruppe fik kost baseret på kulhydrater, mens den anden gruppe fik en proteinholdig kost. Løbende foretog man muskelbiopsier (vævsprøver) på deltagerene, til analyse af vævets energiindhold. Her blev det tydeliggjort, at "protein-spiser-gruppen" hurtigst mistede energien i muskulaturen. Dette var i overensstemmelse med gruppens egen oplevelse af, hvad de havde tilrådighed af energi.

Tilbage