Nu er der håndgribelig hjælp til smertende muskler, sener og led på skiferien.
På populære skisportssteder står danske skifysioterapeuter klar med målrettet massage eller en rådgivende snak.

Massage til ømme skimuskler
Man behøver ikke at have mange dage på pisten bag sig, for at nikke genkendende til en af skiløbets smertefulde og ovenikøbet tilbagevendende sidegevinster: ømme muskler og værkende led.
Forklaringen er enkel: 5-7 timers daglig skiløb er hård kost for fysikken, specielt når man kun står på ski en uge eller to om året. Men nu er der håndfast hjælp at hente til alle de stive, ømme og smertende skikroppe.

Team SkiFys
er navnet på en gruppe danske fysioterapeuter, som i bogstaveligste forstand står klar, der hvor det sner. Alle fysioterapeuter har stor interesse og indsigt i alpint skiløb. Og samtidig er den faglige side helt på plads.

Team SkiFys' idé er lige så klar, som den er enkel. Friske muskler er fundamentet for større sikkerhed og nydelse på pisten. Og med den rette skimassage, bliver muskulaturen afspændt og slipper af med ophobet mælkesyre. Kroppen genopbygges, og man kan fortsætte skiferien for fuld styrke.

"Mange skigæster er i tvivl om gamle skader, og f.eks. stabiliteten i knæene. De gæster kan vi så hjælpe ved at teste og give en vurdering, ligesom vi selvfølgelig kan give dem gode råd med på vejen. Men samtidig ser vi også, at flere gæster vælger at bruge muligheden og få fysioterapeuten til at behandle rygproblemer, kontorskuldre og andre gamle skavanker, som de har med hjemmefra".

Torben Madsen, aut. fysioterapeut






Tilbage

 

 

"Vi er med til, at skigæsterne får mere kvalitet på skiferien og dermed mere skiløb for pengene. Gæster, som er kørt trætte og er blevet ømme og udmattede, besøger vores klinikker og får en forfriskning af kroppen i form af en god gang massage".

Tom W. Petersen, aut. fysioterapeut.

Sådan kontakter du fysioterapeuterne
Vil man i kontakt med skifysioterapeuterne på destinationen, kan du træffe dem hver dag på afterski, eller dine guider kan formidle kontakten. Du har også mulighed for at henvende dig direkte på klinikken.
(Se
"Alpeklinikkerne").


Klinikkerne i de franske alper

Val d'Isère:
00 33 617 318 907

Alpe d'Huez:

00 33 610 939 750


Telefonerne er åbne i tidsrummet:
Kl. 09.00 - 22.00

Oplys venligst:
* Navn
* Rejseselskab
* Evt. dato for behandling og tid.