Kurser og undervisning

I Danmark udbyder Team SkiFys kurser, foredrag og praktisk træning, med relation til skiløb. Vi kan tilbyde et solidt netværk af erfarne undervisere, der påtager sig undervisningsopgaver indenfor skiområdet, hvor vi sammensætter og designer undervisningen til jeres behov.

Team SkiFys er faste undervisere for skirejseselskabet Pist'ase ski's personale og skiinstruktørere, som i flere omgange har undervist eleverne på Oure Idrætshøjskole.

Team SkiFys kan også engageres til konsulentopgaver, træningsvejledning, m.v.

Har din højskole, virksomhed, skiklub, skiskole eller lignende, interesse for en større indsigt i krop og ski, vækker et af følgende kurser måske jeres interesse.

 
 
 


Kursus 1:

"Ski og Skader" (Varighed 2-4 timer)

Et kursus af grundlæggende karakter, som vil give deltagerne svar på en række spørgsmål om knæ, skadesmekanismer, forebyggelse, anatomi og fysiologi - altsammen i nær relation til alpint skiløb. Kursusdeltagerene får således indsigt i, hvad sker der med knæet, hvis det skades - hvordan de skal reagere og gribe situationen an. Desuden gennemgåes akut skadesbehandling, og hvordan denne behandling udføres. 
"Hvorfor sker skaden" og "Hvad kan man gøre for at undgå skaderne ?" er nogle af de spørgsmål, der vil blive besvaret.
Tests af skibindinger og deres udløsermekanisme gennemgåes af fysioterapeuterne. Her er der lagt vægt på, at deltagerene lærer at justere og indstille deres egne bindinger. Derfor vil denne seance være praktisk, såvel som teoretisk, orienteret. Fysioterapeuterne udfører simple, fysiske tests til vurdering af deltagernes træningstilstand.
Har du ben til 6-8 timers dagligt skiløb ?- vi tester dig!

 
 
 


Kursus 2:


"Skitræning" (Varighed: 3 timer)

Et kursus af praktisk karakter, der kort og godt indeholder den "fysiske forberedelse til året skiferie". Du vil her blive ført igennem et træningsprogram, der lægger vægt på skisimuleret træning. Træningen henvender sig til alle grupper, der har motivationen til at gøre en ekstra indsats. Grundlaget for træningen vil indledningsvis, som undervejs, i kurset blive gennemgået.

Kurset er et godt udgangspunkt for årets skiferie med mange øvelsesforslag af høj kvalitet. Deltagerne får et godt fundament til den fysiske skitræning. Desuden vil tests af skibindingernes udløsermekanisme blive gennemgået og praktisk forevist.

 
 
 
Kursus 3:

"Akut Skadesbehandling" (Varighed: 3 timer)

Hvad stiller man op med den akutte skade ?
En indføring i korrekt skadesbehandling, hvor deltagerne teoretisk og praktisk bliver fortrolige i brugen af kompressionsforbinding, isbehandling og andre af elementerne i den akutte skades- behandling. Kurset er designet til, at skadesbehandlingen kan udføres på pisten. Deltagerene vil således blive instrueret i, hvordan en skadessituation i et skiområde tackles.

Kurset henvender sig til alle, der vil kunne hjælpe sig selv og andre, hvis uheldet er ude, og skaden sker.

 
 
Kursusbestilling

Vi kan sammensætte jeres kursus udfra ovenstående 3 kursus- typer eller udfra jeres ønsker. Vi er til enhver tid åbne overfor idéer.

Team SkiFys kan kontaktes på følgende adresser:

E-mail: skifys@yahoo.com

Telefon i Danmark: 2299 9810